|
Afstemning
Hvor meget sodavand drikker du om dagen?
0,25 l. om dagen0,5 l. om dagen 1 l. om dagen 1,5 l. om dagen
|
Børns tænder i syrebadHvert 6. barn har syreskader på tænderne, viser den hidtil største undersøgelse af slagsen. Sodavand med skruelåg er en af de store syndere.Spejlglatte tænder helt uden spil, frit udsyn til tandbenet og tydelige ætsninger. Det syn oplever tandplejerne på Frederiksberg stadig oftere. Derfor indledte den kommunale tandpleje i 2007 en undersøgelse, der skulle afdække, om tandplejens antagelser om et massivt problem omkring uoprettelige syreskader blandt kommunens teenagere var reelt. Tallene taler deres tydelige sprog. Blandt 2.000 12- til 18-årige har lidt mere end 14 procent syreskader i forskellig grad. Det svarer til, at hver 6.-7. teenager har uoprettelige skader på tænderne, inden de forlader folkeskolen. I tandplejen laver vi i uge 40 og 41 en kampagne, der skal fortælle, hvordan skaderne undgås. For selv om børn i dag generelt er rigtig gode til at børste deres tænder, kan det ikke redde de unge bisser fra at lide syredøden. Det kræver en helt konkret viden om, hvilke mad- og drikkevarer, der er syreholdige.
Drop sodavanden» Vi har fået dokumenteret problemet – endda med et resultat, der ligger meget tæt på resultaterne af en tilsvarende mindre undersøgelse, der blev lavet i Århus Kommune i år 2000. Vi har ikke undersøgt, hvad årsagen er, men vi er ikke i tvivl om, at skruelågssodavanden har stor indflydelse på mængden af syreskader. Tidligere, da sodavand var lukket med kapsel, blev den åbnet og drukket over en kortere periode. Det mønster blev brudt med skruelågets indtog, siger overtandlæge i Frederiksberg kommunale Tandpleje Lene Esmark og fortsætter: « » Cola og anden sodavand har en meget lav ph-værdi og er altså meget syreholdig og dermed ikke særlig god for tænderne. Når man drikker det over mange timer hver dag, som mange skolebørn gør, får det konsekvenser. « » Emaljen bliver opløst af syreangrebet, og sker det over en længere periode, kan tænderne ende med også at blive meget følsomme. Populært sagt kan man sige, at syren opløser tanden. Den bliver simpelthen blød på overfladen og dermed mere sårbar, forklarer Lene Esmark. «
Skyl mundenStik mod hvad man kunne forvente, fraråder hun, at man børster tænder lige efter at have indtaget noget syreholdigt. » Det er det værste, man kan gøre. På den måde gør man skaden værre, idet man nærmest sliber sig ind i tænderne. Det resulterer i en skålformet fordybning i fortænderne. Derfor er det langt bedre at dulme sin dårlige samvittighed med at skylle munden med vand og så senere børste dem, forklarer Lene Esmark og henviser til et ulykkeligt patienttilfælde. « » Vi har en ung pige i tandplejen, der er super god til at børste sine tænder. Hun fik i løbet af et halvt år synlige skålformede fortænder. Forklaringen kunne spores til, at hun var begyndt at drikke mineralvand med citrus mange gange dagligt, fortæller Lene Esmark. «
|






